Hollywood-legenden Harrison Ford har nået en alder, hvor de fleste ville nyde deres otium.
Men ikke 83-årige Ford.
I et stort interview med Variety antyder han, at han valgte skuespillerfaget af samme årsag:
»Nej. Det er en af de ting, jeg syntes var attraktivt ved skuespillerjobbet, at de også har brug for ældre mennesker til at spille ældre menneskers roller,« siger Harrison Ford til det amerikanske medie.
'Star Wars'-stjernen er lige nu aktuel med en ny sæson af serien 'Shrinking'.
Det er dog biografhits som netop ‘'Star Wars' og 'Indiana Jones' der har sendt Ford op på øverste hylde i Hollywood.
Gennem karrieren har han også høstet stor anerkendelse for sit arbejde.
Men ved det seneste Oscar-show tidligere i år måtte skuespilleren dog melde afbud på grund af sygdom.
Han var blevet ramt af helvedesild, et smerteligt udslæt, som skyldes skoldkoppevirus.