Zendaya og Tom Holland fejrer ægteskabet i al hemmelighed
Skuespillerparret har angiveligt fejret kærligheden tidligere på ugen.

Skuespillerparret har angiveligt fejret kærligheden tidligere på ugen.

Rygterne svirrede længe.
Og internettet gik amok, da det endelig blev bekræftet, at Zendaya og Tom Holland var blevet gift.
Nu har Zendaya og Tom Holland angiveligt fejret deres helt nye status, fortæller en kilde til det amerikanske medie People.
4. august skulle parret have holdt en privat fest på Beaverbrook Hotel - et luksuriøst landstedshotel i Surrey, Storbritannien - for venner og familie for at fejre deres bryllup efter at være blevet gift tidligere på året.
»Der var et meget naturligt tema over brylluppet,« fortalte kilden videre til mediet.
Det er tilbage i marts måned i år, at spekulationer om at skuespillerparret, som offentligt har dannet par siden 2021, skulle have sagt ja til hinanden i første omgang startede.
Senere på måneden var Zendaya ude og bekræfte, da hun på en rød løber viste sin nye guldring frem, da hun blev spurgt ind til sin civilstatus.
Siden har parret flere gange offentlig bekræftet ægteskabet.
Repræsentanter for Holland, Zendaya og Beaverbrook Hotel har ikke vendt tilbage på Peoples henvendelse, hvor de har forsøgt at få bekræftet festen.