Han har stået bag berømte tv-serier som 'The X-Files', 'Blue Bloods' og 'Once Upon a Time'.

Men nu er stjerneinstruktøren Ralph Hemecker død.

Det skriver flere internationale medier som The Hollywood Reporter og Variety.

Ralph Hemecker arbejdede som både tv-instruktør, forfatter, producer og showrunner, og hans arbejde i filmbranchen strakte sig over flere årtier.

Som yngre studerende han engelsk på Bucknell University, hvor han lavede kortfilm.

Senere tog han forskellige filmkurser på New York University.

Siden da tog karrieren for alvor fart.

Blandt de mange jobs var han blandt andet med til at instruere 31 episoder af 'Blue Bloods' og 28 episoder af 'Once Upon a Time'.

Ralph Hemecker døde den 10. juli i sit hjem i Glendale i Californien.

Han blev 65 år.