Tv-stjerne er død: Var med i mere end 500 episoder af ikonisk tv-serie
Sæbeoperastjernen Robert Kelker-Kelly er død i en alder af 62 år.

Sæbeoperastjernen Robert Kelker-Kelly er død i en alder af 62 år.

Han var en kæmpe kanon inden for sæbeoperabranchen.
Men nu er Robert Kelker-Kelly afgået ved døden.
Det skriver mediet Metro.
Der er uvist, hvad dødsårsagen skyldes.
Skuespilleren, der er født i Wichita i Kansas, har opnået flotte bedrifter i løbet af sin karriere.
Seriestjernen spillede med i næsten 600 episoder af serien 'Horton-sagaen' i rollen som Bo Brady fra 1992 til 1995.
Derudover har han medvirket i serien 'General Hospital', hvor han spillede karakteren Stavros Casadine.
Charmøren blev hædret med en 'Soap Opera Digest Award' i kategorien 'Outstanding Lead Actor' i 1994.
Privat har Robert Kelker-Kelly været gift med skuespillerinderne Linda Rattner og Miriam Parrish.
Når han ikke var skuespiller, så arbejdede den mørkhårede amerikaner som professionel pilot.
Kort inden sin død er Robert Kelker-Kelly blevet beskyldt for nogle uheldige ting.
Skuespillerinden Lisa Rinna, som spillede Robert Kelker-Kellys karakters kæreste i Horton-sagaen, har nemlig beskyldt ham for verbal chikane og manipulation.
De skulle angiveligt have haft et meget konfliktfuldt forhold, hvor den nu afdøde skuespiller, skulle have været uforudsigelig, passiv-aggressiv og have ignoreret sin medskuespiller i perioder.