Top Gun-skuespiller myrdet
Den anholdte er James Handy kærestes søn.
Den anholdte er James Handy kærestes søn.
Et alarmopkald sendte onsdag morgen politiet ud til et hus i Tarzana i Los Angeles.
I forhaven fandt betjentene den 81-årige Top Gun-skuespiller James Handy bevidstløs.
Han var blevet stukket i brystet, og blev kort efter erklæret død.
Det skriver NBC News.
Ifølge politiet lød alarmopkaldet blandt andet:
»Jeg er menneskesønnen, jeg har lige dræbt syndens mand.«
Kort efter fik politiet kontakt til den mistænkte, 44-årige Michael Gledhill, som ifølge politiet selv vinkede betjentene hen og fortalte, at det var ham, de ledte efter.
Han er søn af James Handys kæreste og er nu anholdt og sigtet for drab.
James Handys agent, Pam Ellis-Evenas, bekræfter dødsfaldet.
»Med stor sorg kan jeg bekræfte, at manden, der blev angrebet og dræbt onsdag i Tarzana, var skuespilleren James Handy,« siger hun.
James Handy havde en lang karriere i både film og tv. Senest medvirkede han i 'Top Gun: Maverick', hvor han spillede bartenderen Jimmy.
Han havde også roller i Arachnophobia, Jumanji og Logan samt i serier som NYPD Blue, NCIS: Los Angeles, CSI: New York og Law & Order.