Hollywood-stjernefrøet Timothée Chalamet har haft sit at se til i 2026, hvad angår dårlig offentlig omtale.

Første fik den unge amerikaner fingrene i postkassen, da han tilsvinede ballet og opera.

Men nu er han igen blevet lagt for had, skriver det australske medie News.

Denne gang er det for at gøre noget så frækt som at 'manspreade' lige foran sin kvindelige medkendis midt under en basketball kamp.

På billeder fra kampen kan den 30-årige skuespiller ses sammen sin kæreste Kylie Jenner i selskab med stjerner som Ben Stiller, Tina Fey og Tracy Morgan.

Og her spreder han tilsyneladende benene lidt for meget, så han indtager en position som kaldes 'manspreading'.

Tina Fey kan ses yderst til venstre i en beige jakke. På hendes venstre side sidder Timothee siddende midt i sin manspreading seance.
Tina Fey kan ses yderst til venstre i en beige jakke. På hendes venstre side sidder Timothee siddende midt i sin manspreading seance. Foto: Sarah Stier/AFP/Ritzau Scanpix

Begrebet dækker over, når en mand netop spreder sig lidt for meget ud og optager mere plads end nødvendigt. En ulovlighed, som han udfører lige foran den ikoniske skuespiller-kollega Tina Fey.

For det satte folks pis i kog:

'Timothée Chalamet, hvis du ikke stopper med at manspreade på Tina Fey, så sværger jeg på …', skriver en bruger på X.

'Han er sådan et ubetænksomt fjols', skriver en anden.

Igen her kan Tina Fey ses nummer to fra venstre. 
Igen her kan Tina Fey ses nummer to fra venstre.  Foto: Sarah Stier/AFP/Ritzau Scanpix

Det australske medie har desuden sat deres kropssprog under en lup og sat en ekspert i kropssprog på sagen.

»Han (Timothée Chalamet, red.) har spredte ben. Han slår hænderne sammen. Hans øjne er vidt åbne, og hans pande er rejst. Han læner sig fremad og ligner et dyr på vej i angreb,« fortæller eksperten Louise Mahler til mediet og uddyber:

»Tina Fey ser tydeligt truet ud. Hendes knæ og krop peger væk og er tæt klemt sammen. Hun virker anstrengt, og det ligner, hun holder vejret. Hendes ansigt oser af afsky.«

Hverken Timothée Chalamet eller Tina Fey har kommenteret sagen.