Der har længe været mange spekulationer.

Men nu løfter musikeren Justin Timberlake sløret for, hvad en af hans megahits 'What Goes Around … Comes Around' egentlig handler om. 20 år efter, at sangen udkom.

Det gør han i Complex' YouTube-serie 'Re-Rank'. 

Mange har nemlig troet, at hittet handler om hans ekskæreste, popstjernen Britney Spears.

Sangen udkom nemlig på omkring samme tidspunkt, som Britney Spears blev skilt fra sin eksmand Kevin Federline.

Justin Timberlake og Britney Spears mødte hinanden første gang som børn i 'The All-New Mickey Mouse Club'.

Britney Spears og Justin Timberlake til American Music Awards tilbage i 2002. (Arkivfoto) Foto: Adrees Latif/Reuters/Ritzau Scanpix

De begyndte at date i 1999, og forholdet varede i tre år, før det gik i stykker.

Men nu afslører den 45-årige musiker altså, hvad 'What Goes Around … Comes Around' i virkeligheden er inspireret af.

»Måske skulle jeg aflive et rygte på nuværende tidspunkt, som har floreret i en evighed, hvilket ligesom er, at det ikke er en personlig historie fra mig,« siger Justin Timberlake og fortsætter:

»Det er faktisk en personlig historie fra en ven, som jeg bad om tilladelse (til at bruge, red.).«

Han forklarer videre, hvordan han skrev sangen på nærmest 20 minutter.

'What Goes Around … Comes Around' udkom tilbage i 2006.