Den tidligere barnestjerne, Daveigh Chase, døde for to uger siden i en alder af 35 år. Nu er dødsårsagen kommet frem.

Det skriver TMZ.

Ifølge mediet oplyser retsmedicinerne i Los Angeles County, at Chase døde af aids. Et kronisk blandingsmisbrug af stoffer er opført som en medvirkende årsag. 

Som barn lagde Chase stemme til Lilo i den store Disneysucces, 'Lilo & Stitch' fra 2002, og samme år spillede hun Samara Morgan i gyseren 'The Ring'.

Hun havde også roller i 'Donnie Darko' og HBO-serien 'Big Love'.

Da Chase døde, oplyste ekskæreste, Roy Hernandez til TMZ, at dødsårsagen var meningitis.

Men det afviser retsmedicinerne altså.

Det har tidligere været fremme, at Chase i perioder levede som hjemløs i Los Angeles og havde et stofmisbrug. 

Ifølge hendes mor, Cathy Chase, begyndte problemerne efter en motorcykelulykke i 2016, hvor datteren fik udskrevet en del smertestillende medicin.

I 2016 havde Chase sin sidste større rolle som Krissy Madison i 'American Romance'.