Stjerneskuespiller raser over rygter: 'Jeg er ikke sexafhængig'
Den 82-årige Hollywood-stjerne afviser endnu en gang de mangeårige rygter om, at han skulle have været sexafhængig – men indrømmer samtidig flere affærer.

Den 82-årige Hollywood-stjerne afviser endnu en gang de mangeårige rygter om, at han skulle have været sexafhængig – men indrømmer samtidig flere affærer.

Den amerikanske skuespiller og producer, Michael Douglas, benægter nu igen det rygter, der har svirret om ham i årtier - og det lader til, han er godt træt af at snakke om det.
Netop, at han skulle have været på afvænning for sexafhængighed.
Rygterne er blusset op igen, efter den Oscar-vindende stjernes selvbiografi udkom 6. oktober.
Det skriver Dagbladet.
I et nyt interview med The Sunday Times, stiller Michael Douglas op, for at snakke om selvbiografien 'One Helluva Ride'.
Her spørges der ind til oplysninger om stjernens sexliv, som hvor mange kvinder, han har haft et forhold med.

Som reaktion på det, afviser den 82-årige skuespiller, at han skulle have været sammen med så mange kvinder, som folk hævder, at han har.
Han indrømmer dog i selvbiografien, at have haft en affære med skuespillerkollegaen Jeanne Tripplehorn, da de indspillede filmen 'Basic Instinct' ('Iskoldt begær') i 1992.
Og også med medskuespilleren Kathleen Turner, da de optog filmen 'Romancing the Stone' i 1984.
Under begge forhold var Michael Douglas gift med sin første kone Diandra Luker, som han har sønnen Cameron Douglas med.

Alligevel nægter han i interviewet pure, at bogen skulle være »fuld af sex,« og han undrer sig over, hvorfor både briterne og pressen er så interesserede i hans sexliv.
Selv kalder han sit forhold til lagengymnastik »et sundt produkt af 60erne.«
Til anklagen om, at han skulle have været i behandling for sexafhængighed i 90'erne, lyder svaret til det britiske medie:
»Det er ikke sandt. En britisk tabloidredaktør fandt på den historien, som vi - mange tak - stadig snakker om nu, hvor jeg er 82 år.«

Det er også en påstand, som verdensstjernen afviser i selvbiografien.
Han har ifølge sig selv, aldrig været en »fucking sexafhængig.«
Siden år 2000 har Michael Douglas dannet par med Catherine Zeta-Jones, som han har børnene Carys Zeta Douglas og Dylan Douglas med.