Stjerneskuespiller går til modangreb efter viral hån: 'Jeg er ikke død'
Skuespillerinden Olivia Wilde kommer med opsigtsvækkende udmelding efter et uheldigt interview.

Skuespillerinden Olivia Wilde kommer med opsigtsvækkende udmelding efter et uheldigt interview.

Hollywood-kendissen Olivia Wilde er havnet i en mindre shitstorm, efter et interview har fået internettet til at koge over.
Det skriver People.
Klip og billeder fra et interview med stjernen tirsdag, hvor hun skulle promovere en film, har spredt sig massivt, og ikke på grund af sin rolle i den nye film, men fordi hendes udseende har sat gang i en bølge af hån og jokes online.
Flere brugere har sammenlignet hende med den ikoniske og lettere uhyggelige Gollum-karakter fra 'Ringenes Herre'-trilogien.
Men nu reagerer Olivia Wilde selv.
På Instagram går hun ind i debatten med et glimt i øjet, hvor hun både deler billeder fra interviewet og gør grin med de vilde reaktioner.
Og forklaringen på det opsigtsvækkende look i interviewet, er ifølge hende ret simpel.
»Det var et fiskeøjeobjektiv. Jeg ved ikke, hvorfor jeg stod så tæt på kameraet. Det behøvede jeg ikke. Det er ikke sandheden, jeg er ikke død,« siger hun i en story på Instagram.
Interviewet blev optaget i forbindelse med en filmfestival i San Francisco, hvor Olivia Wilde var til stede for at promovere sin kommende film 'The Invite'.
Men i stedet for fokus på filmen, har internettet altså kastet sig over at hun, ifølge brugere på sociale medier, ligner det mareridtsagtige monster.
Den 42-årige skuespiller er kendt for sine fremtræde roller foran kameraet i film som 'Don't worry darling', og for sit arbejde bagved, hvor hun de senere år har markeret sig som filminstruktør.
Stjerneskuespilleren kom for alvor i offentlighedens søgelys, da hun i i 2021 og 2022 datede det populære teenageikon Harry Styles.