Johnny Galecki har taget sig en god lang pause. I hele syv år for at være præcis.

Men nu vender han endelig tilbage til det, som han er blevet verdenskendt for gennem hitserien 'The Big Bang Theory': Skuespillet.

For på Instagram bekræfter han selv, at han skal være med i teaterstykket 'Kowalski' i en opsætning i Chicago.

»I de seneste syv år har jeg været så heldig at kunne bruge mere tid på at leve end på at optræde,« skriver han:

»Det viser sig, at det ikke er separate gøremål for mig.«

'The Big Bang Theory' kørte i hele 12 sæsoner og er stadig en af de mest komedieserier nogensinde på amerikansk tv.

Her spillede Johnny Galecki i alle årene en af hovedrollerne, indtil allersidste afsnit blev sendt i 2019.

Siden er han i sit private liv blevet gift og har fået sit andet barn.

'Kowalski' får premiere 19. september og kan ses i lidt over en måned frem til 25. oktober.