Stevie Wonders eksforlovede i chok: Smidt ud på røv og albuer
Carmen Efferson har ikke betalt for at bo i Stevie Wonders hus i næsten 40 år, men nu er hun smidt ud.

Carmen Efferson har ikke betalt for at bo i Stevie Wonders hus i næsten 40 år, men nu er hun smidt ud.

Hun har boet i huset siden 1988. Gratis, vel at mærke.
Men efter en bitter strid med sin eksforlovede, musikikonet Stevie Wonder, er Carmen Efferson nu blevet smidt ud.
Og det er hun mildest talt lamslået over, fortæller en kilde tæt på Carmen Efferson til TMZ.
Ifølge kilden er Carmen Efferson chokeret over at miste det hus, som var hendes.
Det var i hvert fald det, Stevie Wonder havde lovet hende, påstår Efferson.
Samtidig har Wonder og Efferson en romantisk fortid sammen, mens også sidstnævntes mor boede i huset frem til sin død.
Men nu er musiklegendens tålmodighed tydeligvis opbrugt.
Striden startede, da Efferson nægtede at lukke en inspektør fra et forsikringsselskab ind på grunden.
Inspektøren skulle have adgang til boligen for at sikre, at den blev forsikret korrekt, men det ville Carmen Efferson ifølge TMZs oplysninger ikke gå med til.
Derfor blev hun underrettet om, at hun havde 30 dage til at flytte ud. Nærmere bestemt 27. august.
Men det er fortsat ikke sket, og nu har Stevie Wonders advokater stævnet hans eksforlovede.
De kræver ved domstolen at få annulleret den mundtlige aftale, som hidtil har givet hende lov til at bo gratis i huset. Derudover kræver de, at hun tilkendes at betale erstatning samt dække sangerens store advokatsalærer.