Hollywood-familien er tilsyneladende i en lykkerus.

I hvert fald har skuespilleren Cameron Diaz' mand, Benji Madden, netop delt på Instagram, at hun har født en dreng. 

'Cameron og jeg er glade, begejstrede og føler os velsignede over at kunne annoncere fødslen af vores tredje barn, Nautas Madden,' skriver han. 

'Velkommen til verden, min søn!'

Videre skriver han, at parret elsker deres liv som familie. 

'Vores børn er sunde og glade, og vi er taknemmelige!!! Vi har det dejligt,' skriver han videre.

Parrets ældste datter hedder Raddix og kom til verden i 2019, mens sønnen Cardinal blev født i 2024.

I knap 10 år holdt den nybagte mor sig fra det store lærred.

Men i 2025 vendte hun tilbage med en rolle i filmen 'Back in Action', og her oplevede hun, at alt havde forandret sig. 

»Branchen er så anderledes nu. Jeg må virkelig sige, at #metoo-bevægelsen har ændret alt,« sagde hun dengang.

Før det måtte stjernen ofte håndtere upassende opførsel på arbejdet, og det var ikke kun topchefer, der stod bag den uønskede opmærksomhed – der var også »altid den der ene fyr på settet«, som hun beskrev det. 

Det kan du læse mere om HER