Sherif om Nancy Guthrie-skræksag: Vi er tættere på at løse den
Sheriffen i Arizona, Chris Nanos, siger ja til, at politiet er tættere på at løse den tragiske sag, ifølge medie.

Sheriffen i Arizona, Chris Nanos, siger ja til, at politiet er tættere på at løse den tragiske sag, ifølge medie.

Nancy Guthrie, mor til journalist og tv-vært Savannah Guthrie, har været savnet siden 31. januar.
En sag, der har taget hårdt på familien. Men nu er der muligvis snart nyt.
Det skriver People.
I hvert fald giver sheriffen i Arizona, Chris Nanos, der leder efterforskningen, fredag udtryk for, at de er tættere på at løse sagen.
En video viser angiveligt, hvordan en Fox News-reporter på politiets parkeringsplads spørger sheriffen direkte, om politiet er tættere på at løse sagen.
»Det er vi,« lyder det korte svar fra sheriffen, inden han sætter sig ind i sin bil.

Myndighederne mener, at Nancy Guthrie blev kidnappet fra sit hjem i Arizona 1. februar, hvor overvågningskamera på huset fangede en maskeret mand uden for hendes dør.
En efterforskning, der har varet i flere måneder og netop har rundet 100 dage.
Tidligere har myndighederne oplyst, at der uden for Nancy Guthries hus er blevet fundet blod, der er identificeret som hendes eget.
Der skulle desuden også være fundet »blandet DNA«, som politiet stadig tester, skriver People.

Hvad der konkret ligger til grund for sherif Chris Nanos' svar til reporteren, vides dog ikke.
Midt i den ulykkelige situation sætter datteren, Savannah Guthrie, ord på en nyhed, som du kan læse mere om her.