Sharon Osbourne sørger stadig: Besøger graven hver dag
Sharon Osbourne kommer sig aldrig over, at have mistet 'sit livs kærlighed', lyder det.

Sharon Osbourne kommer sig aldrig over, at have mistet 'sit livs kærlighed', lyder det.

Selvom det efterhånden er 15 måneder siden, at heavy metal-legenden Ozzy Osbourne døde, så har enken Sharon Osbourne ham i tankerne konstant.
Og hun besøger gravstedet hver eneste dag.
»Selvfølgelig, hver dag. Jeg kan se ham fra mit vindue,« som hun siger i et interview med BBC.
For Ozzy Osbourne ligger begravet på familiens grund i Buckinghamshire.
I haven.
Det er der en god grund til.

I interviewet understreger, Sharon Osbourne således, at hun aldrig nogensinde ville have sin ægtemand gennem årtier begravet på en offentlig kirkegård.
Der ville simpelthen være for meget uro. Der ville være for mange fans, der ville komme og se gravstedet og sørge. Hele tiden.
Hun ville bare have, at den tidligere Black Sabbath-frontmand kunne få fred.
Samtidig erkender Sharon Osbourne, at hun aldrig kommer sig over at have mistet »sit livs kærlighed«. Men det er også o.k.
»Man vågner ikke bare en dag og siger: 'Jeg har det fint nu. Jeg er kureret',« lyder det fra hende:
»Men man lærer at leve med det, og det er det, jeg prøver at gøre. Så enten kan man blive siddende i et værelse og aldrig komme ud, eller også kan man acceptere det og omfavne det, for hvad det er.«
Sharon og Ozzy Osbourne mødte hinanden i 1970 og blev gift i 1982. Han døde 22. juli sidste år.