Sarah Palin i stor sorg: Kæresten Ron Duguay er død
Han blev 69 år gammel.

Han blev 69 år gammel.

Alaskas tidligere guvernør Sarah Palin dannede gennem længere tid par med den tidligere NHL-stjerne Ron Duguay i et langdistanceforhold.
Men sidste vinter tog kærligheden en mørk og tragisk drejning. Det skriver New York Post.
Her modtog Ron Duguay den sørgelige melding fra lægerne om, at han var ramt af fremskreden tarmkræft.
Familien klamrede sig til håbet og forsøgte en lang række af forskellige behandlinger. Men i oktober fortalte familien åbent, at den aggressive kræft desværre havde spredt sig til leveren.
Blot få dage efter den nedslående meddelelse delte Sarah Palin et billede af kæresten, der lå svækket i en hospitalsseng. I opslaget skrev hun, at hun satte stor pris på alle de bønner, der blev sendt afsted til hendes elskede.
Men det store mirakel udeblev desværre.

Torsdag delte Sarah Palin på sin Instagram-profil, at hun var i stor sorg:
»Det er med et knust hjerte, men også med dyb fred i visheden om, at Ron er sammen med Jesus nu. Han kæmpede så hårdt. Kærligheden slutter aldrig,« lyder det i det følelsesladede opslag.
Ron Duguay blev blot 69 år gammel. Han efterlader sig tre børn; Noah og Shay Duguay samt Amber Stavros.
Gennem sin karriere nåede han at spille hele 12 sæsoner i verdens bedste ishockeyliga, NHL.