Sabrina Carpenter får beskyttelse: Mistænkt stalker skal holde sig 91 meter væk
»Jeg er bange for, hvad han kan gøre, hvis han ikke bliver tilbageholdt af domstolen,« lyder det fra popstjernen.

»Jeg er bange for, hvad han kan gøre, hvis han ikke bliver tilbageholdt af domstolen,« lyder det fra popstjernen.

Den amerikanske sanger Sabrina Carpenter har følt sig forfulgt.
Og nu har en 31-årig mistænkt stalker fået midlertidigt polititilhold, hvilket betyder, at han i fremtiden ikke må komme inden for 91 meter af hendes hjem, arbejdsplads og bil.
Det fastslog en domstol i Los Angeles mandag ifølge det amerikanske medie NBC News.
Manden havde ifølge anklagen overvåget popstjernens ejendom siden slutningen af april.
Og 23. maj havde han angiveligt forsøgt at trænge ind i popstjernen hjem i Hollywood Hills i Los Angeles.
I de efterfølgende dage opholdt han sig i nærområdet i sin bil, lyder det ifølge anklagen.
»Hans mønster med stalking, ulovlig indtrængen og overvågning har forårsaget mig alvorlig og vedvarende følelsesmæssig nød, og jeg er bange for, hvad han kan gøre, hvis han ikke bliver tilbageholdt af domstolen,« skrev Carpenter i en erklæring, hvori hun anmodede om tilhold ifølge NBC.
Der er endnu ikke rejst tiltale mod manden i sagen.