Jennifer Lopez er 57 år gammel og er fortsat et af Hollywoods absolut hotteste navne.

Derfor begynder rygterne hurtigt at svirre, så snart hun blot bliver spottet med en ny fyr – og det var nøjagtig, hvad der skete fredag i Los Angeles, da stjerneagenten Cade Hudson holdt en kæmpe fest. Det skriver mediet Page Six. 

Brett Goldstein fik sit gennembrud i komedie-serien 'Ted Lasso'. Foto: Patrick T. Fallon/AFP/Ritzau Scanpix

Her ankom den globale superstjerne nemlig i en bil sammen med sin tidligere medskuespiller, britiske Brett Goldstein, som blandt andet er kendt fra komedieserien 'Ted Lasso'. 

Parret valgte dog at træde ind til festen hver for sig.

De to skuespillere spillede kort forinden over for hinanden i Netflix' romantiske komedie 'Office Romance'.

Jennifer Lopez har dog tidligere været ude og afvise prompte, at der skulle være en hemmelig romance under opsejling mellem de to filmstjerner.

I et interview med tv-programmet 'Today' udtalte multikunstneren kontant:

»Hver gang jeg bliver set med nogen eller arbejder med nogen, prøver de altid at sætte mig sammen med den person.«

Brett Goldstein har tidligere tilstået, at han har et kæmpe crush på Jennifer Lopez. Tilbage i 2018 udtalte han i podcasten 'Films To Be Buried With':

»Hold da kæft 50! Hun er 50, jeg elsker hende.«