Rygterne svirrer – nyt stjernepar på vej?
Model og medlem af Kardashian-familien Kendall Jenner kan have fundet sig en ny romance. Nye billeder har sat gang i spekulationer.

Model og medlem af Kardashian-familien Kendall Jenner kan have fundet sig en ny romance. Nye billeder har sat gang i spekulationer.

Hawaiis eksotiske omgivelser kan have givet anledning til lidt ekstra amoriner i luften mellem to unge verdensstjerner.
Hvert fald er rygterne om en romance mellem supermodellen Kendall Jenner og skuespiller Jacob Elordi gået amok, efter de to blev set sammen under en ferie på stillehavsøerne.
Det skriver People og Page Six, som henviser til billeder taget af kendis-mediet DeuxMoi.
Og det er ikke kun én gang, de to stjerneskud angiveligt har tilbragt tid sammen på Hawaii.
Blandt andet viser billeder, at de en tidlig morgen mødtes på en café for at nyde en bid morgenmad. Men de skulle efter sigende også have besøgt en vinforretning sammen og boede på det samme hotel.
På billederne ses den 30-årige Kendall Jenner iført kasket og solbriller gående hen til disken på cafeen. Imens står Jacob Elordi bøjet over en bil nær ejendommen.

Om de to officielt danner par, har 'Euphoria'-skuespiller Jacob Elordi ikke ville kommentere på over for Page Six. Han har dog tidligere ikke været bleg for at date blandt Hollywoods store stjerner.
Jacob Elordi har dannet par med modellen Kaia Gerber og blev for år tilbage også set sammen med Zendaya, inden hun blev kæreste med den britiske 'Spider-Man'-skuespiller, Tom Holland.
Hvad angår Kendall Jenners kærlighedsliv, har hun af flere omgange været rygtet i et forhold med musikeren Bad Bunny. Særligt i 2023 og 2024 blev de løbende set sammen.