Russell Brand skal flyttes til berygtet fængsel
Forud for sin afsoning har komikeren modtaget en række uhyggelige trusler fra indsatte.

Forud for sin afsoning har komikeren modtaget en række uhyggelige trusler fra indsatte.

Den voldtægtsdømte komiker og tv-personlighed Russel Brand forventes i de kommende uger at blive flyttet til et berygtet fængsel.
Fængslet, hvor sangeren Ian Watkins, der var dømt for seksuelle overgreb mod børn, sidste år blev dræbt.
Det skriver The Sun.
51-årige Russell Brand blev mandag idømt ti år og seks måneders fængsel for voldtægt og flere seksuelle overgreb mod en række kvinder.
For nu sidder han bag tremmer i HMP Wandsworth i London, men han skal angiveligt flyttes til fængslet HMP Wakefield.
Netop her blev den 48-årige walisiske musiker Ian Watkins sidste år dræbt, mens han afsonede en dom på 29 år for seksuelle overgreb mod børn.
Ifølge The Sun er beslutningen om at flytte Russel Brand til det berygtede fængsel ikke endegyldigt truffet, men han vurderes netop nu til forflytning til det topsikrede fængsel.
Russel Brand har i forvejen modtaget en række uhyggelige trusler fra indsatte forud for sin afsoning.
En af disse kom fra dem dømte morder Terngu Agera, der angiveligt skrev til Russell:
»Russell Brand din uartige dreng, vi ses snart.«
Over for mediet Page Six, har en indsat også sagt, at Russell Brand går en farlig tid i møde.
Læs mere om det HER.