Ronaldos forlovede svarer igen: 'Jeg elsker mine former!'
Bryllupsrygterne er blevet overskygget af hårde kommentarer – nu svarer Cristiano Ronaldos forlovede igen.

Bryllupsrygterne er blevet overskygget af hårde kommentarer – nu svarer Cristiano Ronaldos forlovede igen.

Cristiano Ronaldos forlovede reagerer nu på de mange kommentarer om hendes krop, der er strømmet ind, efter at parret de seneste dage har delt billeder fra deres ferie på Mallorca.
Det skriver norske Se og Hør.
Ifølge Georgina Rodríguez har opslagene udløst et væld af reaktioner.
Og det har fået hende til at dele et længere opslag på Instagram.
»Min krop vil forandre sig, ligesom alle kvindekroppe gør. Og jeg håber, at den fortsætter med at gøre det i mange år, for det betyder, at jeg stadig er i live,« skriver hun i opslaget.
Hun tilføjer, at hun undrer sig over, at debatten om hendes krop bliver ved med at vende tilbage, og understreger, at det er et mønster, hun oplever igen og igen.
Opslaget afslutter hun med et klart budskab.
»Jeg elsker mine former. Jeg elsker friheden til at leve i den krop, jeg vælger. Den krop, der bærer mig, som har tilladt mig at omfavne, skabe liv, falde og rejse mig igen.«
Det personlige opslag kommer samtidig med, at rygterne om et forestående bryllup mellem hende og Cristiano Ronaldo tager til.
Ifølge den britiske avis The Sun skulle parret efter planen sige ja til hinanden ved en hemmelig ceremoni på Madeira i den kommende weekend.

Parret har dog ikke selv bekræftet oplysningerne.
Rodríguez og Ronaldo fandt sammen i 2016, efter at de mødte hinanden, da hun arbejdede i en Gucci-butik i Madrid. Sidste sommer blev de to forlovet.
Sammen er de forældre til Cristiano Jr., tvillingerne Eva og Mateo samt døtrene Alana Martina og Bella Esmeralda.