I årtier tonede han frem på britiske tv-skærme som charmerende komiker, eventyrhelt og sitcom-stjerne.

Nu er Richard O’Sullivan død, 82 år gammel.

Skuespilleren sov ind omgivet af sin nærmeste familie på Brinsworth House i det vestlige London, hvor han havde boet i 23 år

Det skriver BBC.

For mange vil han også være kendt som titelrollen i eventyrserien 'Dick Turpin', som blev sendt fra 1979 til 1982.

»Min far var lige så sjov og charmerende i virkeligheden, som han var på tv,« siger hans søn James O’Sullivan i en udtalelse.

Richard O’Sullivan blev født i London i 1944 og begyndte allerede som barn at arbejde som skuespiller.

Senere medvirkede han blandt andet i storfilmen Cleopatra fra 1963 med Elizabeth Taylor og Richard Burton, inden han for alvor slog igennem som komedieskuespiller.

Royal Variety Charity beskriver ham som en »sand gigant i britisk tv«, der bragte varme, humor og glæde ind i millioner af hjem.