Post Malone deler stor nyhed: Er blevet forlovet
Den amerikanske sanger og rapper Post Malone har friet til sin kæreste.

Den amerikanske sanger og rapper Post Malone har friet til sin kæreste.

Post Malone, som står bag hits som 'Sunflower' og 'Rockstar' må svæve på en lyserøde sky for tiden.
Han er nemlig blevet forlovet med sin kæreste, Christy Lee.
Det skriver Daily Mail, som henviser til parrets venner, der deler nyheden på sociale medier.
Den kommende brud fremviser på flere billeder begejstret sin hånd frem med det nye fingersmykke, mens hun er iført et brudeslør og et skærf med teksten 'Bride to be' (kommende brud, red.).
Nyheden kommer dog i kølvandet på en del op og nedture i det turbulente parforhold.
Det er nemlig ikke mere end 14 måneder siden, at parret gik hver til sit.
Men nu lader det til, at parret er tilbage for alvor og har taget deres parforhold til et nyt niveau.
Musikeren, hvis borgerlige navn er Austin Post, gik på knæ med en kæmpe diamantring.
Men det er ikke første gang, Post Malone har været forlovet.
I 2022 friede han nemlig til sin daværende kæreste, Hee Sung, som han har en datter med.
Parret gik dog fra hinanden i 2024, inden de nåede at blive gift.
Post Malone har flere gange gæstet Danmark.
Senest indtog har Horsens i august 2025, som begejstrede anmelderne over en bred kam.