Den amerikanske TV- og radio-personlighed, Jim Thornton, er blevet suspenderet på ubestemt tid fra det populære tv-program 'Wheel of Fortune'. 

Det sker efter en række beskyldninger mod ham, skriver The Hollywood Reporter. 

Sony Pictures Television, som står bag programmet, har ikke oplyst, hvorfor han er suspenderet fra showet.

Jim Thorntons har været tilknyttet det populære lykkehjuls-program siden 2011. 

Nu laver programmet en omrokering og finder en erstatning for Thornton, mens en grundig undersøgelse er sat i gang. 

»Vi er for nylig gjort opmærksom på beskyldninger vedrørende Jim Thornton,« lyd det i en kommentar fra showet til mediet. 

Jim Thornton har aldrig været ansigtet udadtil på game-showet 'Wheel of Fortune', hvis værter er Ryan Seacrest og Vanna White. Derimod har han været fast stemme og kommentator i mere end et årti. 

Amerikanske TMZ erfarer, at den midlertidige suspenderingen hænger sammen med en hændelse tilbage i maj, hvor Thornton ombord på en flyver var involveret i en hændelse, som krævede politiets indblanding. 

Selv hævder Thorntons advokat, at hans klient ikke har begået noget ulovligt og heller ikke blev arresteret under den påstående hændelse. 

Til mediet oplyser han videre, at politiet talte med Thornton i fem minutter efter flyveturen.