Pamela Anderson er på besøg i København.

Det afslører hun selv i en story på sin Instagram-profil, hvor hun deler et billede af træerne i Kongens Have – ligesom hun også er dukket op på endnu et billede fra den danske hovedstad.

Den københavnske antikvitetsforretning Fil de Fer har nemlig også tirsdag delt et opslag på Instagram af den tidligere 'Baywatch'-stjerne og Playboy-model.

»Dejligt at møde dig,« skriver den københavnske forretning, der ligger tæt ved Kongens Have, i opslaget, hvor de også tagger Pamela Anderson og bemærker, at de er »starstruck«.

Pamela Anderson har da også flere gange besøgt København, som hun tidligere har kaldt for »et af mine yndlingssteder«.

Det gjorde hun i en video for det danske smykkemærke Pandora, som hun er ambassadør og frontfigur for.

Og netop det samarbejde har flere gange bragt Pamela Anderson til København.

Om det igen skulle være anledningen til, at 'The Naked Gun'-skuespilleren er at finde i det danske, vides ikke.

Men sidste år bragte samarbejdet hende til de forreste rækker til Copenhagen Fashion Week. Det bekræftede Pandora selv overfor B.T. Læs mere om det HER.

Herunder kan du se opslaget, hvor Fil de Fer skriver, at de er 'starstruck' over tirsdagens besøg fra Pamela Anderson.