Oscarvinder kommer til Danmark: Første koncert nogensinde
'Gladiator'-skuespilleren drager mod Randers næste år.

'Gladiator'-skuespilleren drager mod Randers næste år.

Det er aldrig sket før.
Men lørdag 19. juni 2027 laver verdensstjernen Russell Crowe om på det.
For næste år spiller han sin første koncert i Danmark med Indoor Party Garden, når han gæster Værket i Randers.
Det bliver samtidig den newzealandskfødte skuespiller og musikers eneste koncert på dansk jord på hans Europaturné.
Det oplyser spillestedet i en pressemeddelelse.
Russell Crowe er bedst kendt fra det store lærred, hvor han har haft markante roller i film som 'Gladiator', ’Et smukt sind’, og 'Les Misérables'.
Men længe før Oscar-statuetten og Hollywood spillede en hovedrolle i hans liv, gjorde musikken det.
»IGP (Indoor Garden Party, red,.) er en begivenhed, et band, en happening. Det er en flydende størrelse. Besætningen skifter, men det er altid stort. Det er lidt som en festival, hvor jeg samler mennesker, jeg beundrer – musikere og historiefortællere – og så laver vi et show,« udtaler Russell Crowe i pressemeddelelsen.
Russell Crowe vandt en Oscar for sin rolle som Maximus Decimus Meridius i 'Gladiator'.