Hun var høj på stoffer og faldet tilbage i sit misbrug. 

Da Whitney Houston i slutningen af sin karriere besøgte Oprah Winfreys talkshow, var hun så skæv, at hun på et tidspunkt simpelthen faldt ned af scenen. 

Oprah vidste med det samme, at det ville ødelægge superstjernen, hvis det slap ud til den bredere offentlighed.

Derfor bad hun sit publikum om at lade være med at dele billeder af episoden med nogen.

Det fortalte Oprah Winfrey, da hun gæstede det franske Lumiére-teater for at modtage prisen Cannes' LionHeart Award.

Det skriver Variety og TMZ.

Her fortalte Oprah om den sidste gang, den verdensberømte sangerinde gæstede hendes show. 

Hun mindedes, hvordan hun staks tænkte, at det øjeblik kunne være ødelæggende for Houston.

»Jeg vidste, at hvis den historie kom ud … ville hun blive ødelagt af det.«

»Og selvom publikum var der, og publikum havde kameraer, tryglede jeg dem om ikke at vise de billeder, fordi det ville ødelægge hendes liv, og det gjorde de ikke. Det ville ikke ske i dag, det kan jeg fortælle jer,« tilføjede Winfrey.

Oprah Winfrey bad sit publikum dække over Whitney Houstons stofmisbrug. 
Oprah Winfrey bad sit publikum dække over Whitney Houstons stofmisbrug.  Arkivfoto: Mario Anzuoni/Reuters/Ritzau Scanpix

Witney Houston døde i februar 2012 kun 48 år gammel. 

Hun havde et langvarigt kokainmisbrug og problemer med hjertet, men hun endte med at drukne i et badekar. 

Kendismediet TMZ sætter dog spørgsmålstegn ved Oprah Winfreys forklaring. 

Ifølge mediet ville det derimod have reddet sangerinden, hvis det kom frem, hvor galt det stod til med Witney Houston på det tidspunkt.