Nu er det officielt: Brad Pitts søn dropper faderens efternavn
Han er langt fra den første af Brad Pitts børn, der har valgt at opgive efternavnet.

Han er langt fra den første af Brad Pitts børn, der har valgt at opgive efternavnet.

Forholdet mellem Brad Pitt og hans søn Maddox Jolie-Pitt er ikke ligefrem godt.
Faktisk er det så slemt, at 24-årige Maddox nu har valgt officielt at droppe Pitt som sit efternavn, skriver The Mirror.
Det sker efter, at han i første omgang droppede navnet i kunstneriske sammenhænge, som man kunne se i rulleteksterne til Angelina Jolies nye film 'Couture', hvor han gik under navnet 'Maddox Jolie'.
Han skal nu fremover hedde Maddox Chivan Jolie.
Som det fremgår af hans navn, er han et af de børn, Brad Pitt har sammen med Pitts tidligere hustru Angelina Jolie.
Jolie adoptere Maddox fra Cambodia i 2002. Da Brad Pitt og Angelina Jolie blev kærester i 2005 adopterede Pitt ligeledes Maddox sammen med Jolies andet barn Zahara.

Ifølge The Mirror vidnede Maddox flere gange mod sin far i forbindelsen med skilsmissen mellem Angelina Jolie og Brad Pitt.
Det var angiveligt et sammenstød mellem Maddox og Brad Pitt, der endte med at være den sidste dråbe for Jolie.
Maddox er ikke ligefrem det første af det tidligere pars børn, der har valgt at ændre sit efternavn.
19-årige Shiloh ændrede det også, mens 20-årige Zahara droppede det uformelt.
Samtidig har deres datter Vivienne på 17 valgte at fjerne sit efternavn i forbindelse med krediteringen til en teaterforestilling, hun arbejdede på.