Den canadiske sanger og sangskriver David Clayton-Thomas, der var forsanger i rockbandet Blood, Sweat & Tears, er død.

Han blev 84 år gammel.

Det oplyser David Clayton-Thomas' presseansvarlige til flere amerikanske medier, heriblandt Variety.

En dødsårsag oplyses ikke, men David Clayton-Thomas døde 'fredfyldt' på et hospital i Toronto onsdag aften.

Clayton-Thomas skrev bandets mest kendte sang "Spinning Wheel", der nåede andenpladsen på musiklisten Billboard Hot 100 i 1969.

Det var en af tre sange fra Blood, Sweat & Tears, der nåede samme placering på den prestigefyldte hitliste.

Det gjaldt numrene 'And When I Die' og 'You’ve Made Me So Very Happy'.

Gruppen Blood, Sweat & Tears vandt to Grammy Awards i 1970 - blandt andet for årets album.

David Clayton-Thomas blev født med det borgerlige navn David Henry Thomsett i Surrey i England 13. september 1941.

Familien flyttede efter Anden Verdenskrig til Canada og slog sig ned uden for Toronto, skriver Variety.

Opdateres ...