Misbrugsrådgiver dømt efter Matthew Perrys død
En misbrugsrådgiver ved navn Erik Flemming er blevet idømt fængsel for at levere ketamin til Matthew Perry

En misbrugsrådgiver ved navn Erik Flemming er blevet idømt fængsel for at levere ketamin til Matthew Perry

Endnu en person er blevet dømt i sagen om skuespilleren Matthew Perrys død.
Erik Fleming er onsdag blevet dømt til to års fængsel for at have hjulpet skuespilleren, der især er kendt for sin medvirken i tv-serien "Venner", med at skaffe stoffer i ugerne før hans død.
Det skriver nyhedsbureauet AFP.
Fleming er den fjerde person, som er blevet dømt i sagen. Perry døde af en ketamin-overdosis og blev fundet død i et boblebad i sit hjem i Los Angeles i 2023.
Ifølge britiske Sky News hjalp Flemming med at distribuere den ketamin til Perry, der endte med at forårsage hans død.
Ketamin er et hallucinogent og smertestillende stof, der hovedsageligt anvendes som bedøvelse til større dyr i forbindelse med operationer.
Skuespilleren, der blandt andet er kendt fra tv-serien "Venner", havde ifølge The Guardian kæmpet med en stofafhængighed i årevis forud for sin død.
Mediet skriver, at han før havde taget ketamin som behandling mod en depression, men at hans læge havde afvist at give ham de mængder, han gerne ville have.
Skuespilleren havde herefter benyttet sig af alternative veje for at skaffe dem.