Den engelske musiker Mick Jaggers barnebarn Amba Jackson »tog mange stoffer« og beskriver sig selv som »borderline alkoholiker,« da hun studerede på universitetet

Det åbner hun op om i et indlæg til mediet Substack post, skriver The Sun.

Amba Jackson startede som 19-årig på det prestigefyldte 'Pratt Institute', for at studere modedesign.

Men det var ikke ikke nemt for kendis-barnebarnet at holde trit med skolearbejdet, som en »særligt sensitiv, mental ustabil og borderline alkoholiker.«

Hun ville langt hellere drikke sig fuld med sine venner, som hun selv beskriver som 'mentalt ustabile'.

Og det var ikke en nem tid, uddyber hun. 

Hun fortæller, at hun følte sig totalt ødelagt af forventninger og ikke at kunne forstå, hvorfor hun havde sværere ved skolegangen end sine medstuderende.

I dag ved Amba Jackson, at hun dengang kæmpede med følelser af skam og utilstrækkelighed. 

Amba Jackson er i dag 30 år og håber at åbne sit eget kunstcenter i South Devon i England.