En alvorlig sag har ramt Markle-familien. 

Hertuginde Meghan Markles far, 81-årige Thomas Markle, er nemlig mistænkt for at have været i besiddelse af en enorm samling af seksuelle billeder af børn. 

Det skriver The Sun. 

Ifølge mediet er han blevet politianmeldt af sin søn, Thomas Junior. Sønnen fandt billederne i et skab i farens hjem på Filippinerne, lyder det.

»Da jeg fandt dette materiale, blev jeg forfærdet, og jeg havde intet andet valg end at anmelde min far,« fortæller Thomas Junior til The Sun og fortsætter: 

»Jeg har støttet, passet på ham og hjulpet ham i årevis – men det stopper nu. Jeg vil aldrig tale med min far igen, medmindre jeg bliver indkaldt til at vidne imod ham.«

Meghan Markle har ikke haft kontakt med sin far, siden hun blev gift med prins Harry i 2018. Foto: Daniel Leal-Olivas/AFP/Ritzau Scanpix

Hverken Thomas Markle eller hertuginden har udtalt sig i sagen.

Og spørgsmål er, om Meghan Markle kommer til at sige noget. Forholdet til hendes far er nemlig stort set ikke-eksisterende.

Thomas Markle har aldrig mødt Meghans mand, prins Harry. 

Ved parret bryllup i 2018 hævdede han at have fået et hjerteanfald. Siden da har Meghan ikke haft kontakt med sin far.

Den 81-årige Thomas Markle har selv for nylig fundet kærligheden i en 35 år yngre sygeplejerske Rio Canedo fra Filippinerne.

Parret mødte hinanden, mens han gennemgik en livstruende sygdomskamp i december efter at have fået en blodprop i benet, som resulterede i et amputeret ben.

»Jeg havde aldrig regnet med, at finde glæde igen i mit liv i min alder. Jeg følte mig negligeret og ked af det i så mange år, men nu nyder jeg livet igen,« fortalte han til Daily Mail.