Medier: Lady Gaga er blevet mor
Der er ifølge en række medier sangerens første barn.

Der er ifølge en række medier sangerens første barn.

Hun kan både skrive hitsanger og prisbelønnet skuespiller på sit cv.
Nu kan Lady Gaga – efter alt at dømme – tilføje endnu en titel. Nemlig titlen som mor.
I hvert fald skriver flere amerikanske medier, herunder Page Six og People, at den 40-årige 'Poker Face'-sanger er blevet mor for første gang.
Page Six skriver, at det er »bekræftet«, mens People skriver, at man har fået det oplyst af en kilde.
Ingen repræsentanter for Lady Gaga – der lyder det borgerlige navn Stefani Joanne Angelina Germanotta – har dog endnu udtalt sig om eller bekræftet meldingen.
Hvis oplysningerne i medierne står til troende, vil barnet være sangeren og hendes forlovede, Michael Polanskys, første.

Der er indtil videre ingen oplysninger om barnets navn, køn eller fødselsdato.
Lady Gaga og 42-årige Michael Polansky har været sat i forbindelse med hinanden siden 2020, hvor de blev spottet kysse til en nytårsfest i Las Vegas.
Kort efter stod de frem som par – og siden har de for det meste holdt en meget lav profil og holdt deres forhold væk fra mediernes søgelys.