Medier: I dag begynder Taylor Swifts bryllupsfest
Der er angiveligt planlagt to dage med stor fest midt i New York.

Der er angiveligt planlagt to dage med stor fest midt i New York.

Nu er det ved at være op over.
Senere torsdag bliver festlighederne omkring året mest omtalte bryllup efter alt at dømme påbegyndt i New York.

Her vil popstjernen Taylor Swift og NFL-stjernen Travis Kelce ifølge en række medier være værter for en eksklusiv, indledende middag for omkring 100 personer i Madison Square Garden.
Og i morgen, fredag, skulle selve brylluppet så finde sted samme sted – her indeholder den stjernespækkede gæsteliste cirka 1.000 navne.
Intet er altså officielt, men der har været massive forberedelser i området omkring den kendte sportsarena i de seneste dage, lyder det.
Med en del hemmelighedskræmmeri.

Allerede siden mandag er store mængder af tildækket udstyr blevet losset af ved stedet, og der er blevet monteret afdækning ved indgangene, så det er umuligt at se, hvad der foregår.
Samtidig er et område omkring Madison Square Garden blev spærret af.
Gæstelisten skulle være fyldt med kendisser som modellerne Gigi Hadid og Cara Delevingne, sangeren Selena Gomez og skuespilleren Zoë Kravitz.
Samt selvfølgelig Travis Kelces holdkammerater fra Kansas City Chief.
Og så går der nu rygter om, at også spillere fra basketballholdet New York Knicks skulle være blevet inviteret, efter at de for nylig vandt NBA – med brudeparret på sidelinjen undervejs.
Ligeledes menes den britiske musiker Ed Sheeran at skulle optræde. Også Paul McCartney bliver nævnt i den sammenhæng, samt Stevie Nicks fra Fleetwood Mac og countrystjernen Tim McGraw.
I øvrigt skulle det være fælles for alle gæster, at de skulle have underskrevet en erklæring om ikke at afsløre noget som helst om brylluppet.
På samme måde skulle Madison Square Garden være blevet valgt, fordi det kan garantere både sikkerhed og diskretion.
Der er ingen vinduer ind til hallerne, mens gæster kan ankomme uden at blive set.