Det er otte år siden, at Danmark sidst har haft besøg af verdensstjerne, men nu kommer hun altså tilbage. 

Hun skal nemlig spille koncert i Danmark den 24. juni 2027 i Mølleparken, Sønderborg.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Kultur i Syd.

Koncerten i Sønderborg sker som følge af hendes Firefly Tour. 

”Det er noget helt særligt at kunne sige, at Mariah Carey kommer til Sønderborg. Vi taler om et navn, man normalt forbinder med verdens største scener. Vi er utrolig stolte af, at Mølleparken skal danne rammen om hendes eneste koncert i Danmark i 2027” siger Jes Johansen på vegne af Kulturpartneren.

Hvis man gerne vil se Mariah Carey live, så koster billetterne 995 kr. inkl. gebyr.

Billetterne sættes til salg fredag klokken 10.

Danmark bliver Mariah Careys første stop på ruten, som senere går til England, Italien, Tyskland og Belgien.