Little Mix-stjerne er fri fugl: Ikke længere sammen med kæresten
Jade Thirlwall og Jordan Stephens begyndte deres forhold i 2020. Nu er kærligheden mellem dem brast, siger en kilde.

Jade Thirlwall og Jordan Stephens begyndte deres forhold i 2020. Nu er kærligheden mellem dem brast, siger en kilde.

Kærligheden blomstrede for seks år siden mellem den britiske sangerinde Jade Thirlwall og musiker Jordan Stephens.
Men den kærlighed skulle nu være blegnet, og parret er gået hvert til sit.
Det fortæller en unavngiven kilde tæt på parret til The Sun.
Derudover har den 34-årige Jordan Stephens slettet samtlige videoer med den tidligere Little Mix-sangerinde på det sociale medie TikTok, ligesom de ikke er blevet set sammen siden februar i år.
»Jade og Jordan havde et meget seriøst og kærligt forhold, men for nylig har de haft nogle ærlige samtaler om deres fremtid og har besluttet at gå fra hinanden,« siger den unavngivne kilde til mediet og fortsætter:
»Det har ikke været en nem periode, men de har begge kastet sig over arbejdet.«

Kilden fortæller videre, at parret stadig er gode venner, selvom de ikke længere har kærestetitlen.
33-årige Jade Thirlwall blev verdenskendt i bandet Little Mix tilbage i 2011, som gik i opløsning i 2022.
Siden da er hun gået solo og gæstede Roskilde Festivals andenstørste scene Arena i år.