Det var frygtelige billeder, der kom frem, da et fly forleden styrtede ned i Florida. 

Ni mennesker har mistet livet i flystyrtet, og siden tragedien har rygterne svirret i USA om, hvem der var om bord på flyet, hvilket har fået en stjerne til at tage bladet fra munden. 

Flere har spekuleret i, at den amerikanske stjerne Lenny Kravitz skulle være en af de omkomne, men det er altså ikke rigtigt.

Det skriver Page Six.

»Disse rapporter er usande og forkerte,« siger Lenny Kravitz’ talsmand ifølge mediet. 

Rygterne om, at den amerikanske stjerne var om bord på det forulykkede fly, spredte sig på det sociale medie X, fordi en kvindelig pilot, der fejlagtigt blev identificeret som piloten på det forulykkede fly, havde lagt et opslag op om, at hun kort før ulykken havde fløjet Kravitz på en lignende rute.

Det var den 20-årige andenpilot Nathalia Gadelha, der sad i cockpittet på privatflyet, og siden flystyrtet er der blevet offentliggjort hjerteskærende lydoptagelser fra flystyrtet.

Det kan du læse mere om her. 

Det er endnu uklart, hvad der forårsagede ulykken.