Lægen satte foden ned for Anne Hathaway: Risiko for tidlig fødsel
Anne Hathaway ville gerne gøre en helt særlig ting for at gøre reklame for sin nye film – men lægen sagde nej.

Anne Hathaway ville gerne gøre en helt særlig ting for at gøre reklame for sin nye film – men lægen sagde nej.

Hun er gravid med sit tredje barn, men det har ikke fået Anne Hathaway til at skrue ned for tempoet.
Den 43-årige Hollywood-stjerne medvirker i hele fem spillefilm i år.
Blandt dem er storfilmene 'The Odyssey' og 'The Devil Wears Prada 2.'
I begyndelsen af oktober får den femte og sidste film i rækken premiere, når 'Verity' rammer biograferne.
Og i forbindelse med PR-kampagnen for netop thrilleren 'Verity' fik Anne Hathaway en – synes hun selv – god idé.
I filmen spiller Hathaway forfatteren Verity Crawford, som medvirker i det populære amerikanske interviewprogram på YouTube 'Hot Ones.'

Her bliver kendte gæster stillet stadig mere ubehagelige spørgsmål, mens de spiser kyllingevinger med sauce, der gradvist bliver stærkere og stærkere.
Derfor foreslog Anne Hathaway, at hun i forbindelse med promoveringen af filmen ville deltage i det rigtige Hot Ones.
»Og så tænkte jeg, at jeg ville kunne deltage i Hot Ones-udfordringen for at lave presse til denne film, fordi det bare gav mening,« fortæller hun ifølge People i et interview i podcasten 'Talk of the Townsends.'
»Men så blev jeg gravid, og min læge sagde, at jeg ikke kunne gøre det, fordi jeg risikerede at gå i for tidlig fødsel.«

Hun afslører også, at hun under optagelserne til filmen spiste de første tre kyllingevinger rigtigt, hvorefter hun skiftede il rekvisitvinger – såkaldte dummy wings.
Hathaway er gift med skuespiller og producer Adam Shulman, og sammen har de allerede sønnerne Jonathan på 10 år og Jack på seks.
I juni afslørede hun, at hun er gravid med sit tredje barn, og hun viste også maven frem på den røde løber i forbindelse med premieren på 'The Odyssey' og 'The End of Oak Street.'