Et karrieskifte kan være svært i 50erne. 

Men det er tilsyneladende ikke tilfældet for 'American Pie'-stjernen Shannon Elizabeth. 

Shannon Elizabeth blev som karakteren Nadia verdenskendt i American Pie-filmene.
Shannon Elizabeth blev som karakteren Nadia verdenskendt i American Pie-filmene. Mary Evans/Af Archive/Ritzau Scanpix

For blot en uge siden kastede hun sig ud i at lave indhold til platformen OnlyFans, og det har givet økonomisk pote. 

Den 52-årige skuespiller har nemlig allerede tjent over en million dollar, der svarer til 6,5 millioner kroner, afslører hun ifølge Page Six. 

Beløbet er blevet bekræftet af en person tæt på Shannon Elizabeth, skriver mediet. 

Videre lyder det, at omtrent halvdelen af pengene skal være blevet tjent gennem direkte beskeder med OnlyFans-brugere, mens den anden halvdel er tjent hjem på opslag samt drikkepenge. 

Hun er særligt kendt for sin rolle i 'American Pie'-filmene.
Hun er særligt kendt for sin rolle i 'American Pie'-filmene. Anne-Christine Poujoulat/AFP/Ritzau Scanpix

En talsperson for skuespilleren fortæller, at nogle af pengene skal bruges på velgørenhedsorganisationen 'The Shannon Elizabeth Foundation'. 

Shannon Elizabeth er bedst kendt for sin rolle som Nadia i 'American Pie'-filmene. 

Karrieskiftet er sket i samme ombæring som hendes skilsmisse fra Simon Borchert. De var gift i ti år. 

OnlyFans er en onlineplatform, der gør det muligt for indholdsskabere at tjene penge direkte fra deres følgere ofte gennem betalt abonnement. 

Mens platformen bruges til mange formål, er den især kendt som en markedsplads for pornografisk og seksuelt eksplicit indhold.