Selvom prins Harry sidste år tabte retssagen om at få sin skatteyderbetalte bevæbnede beskyttelse tilbage, er tidligere kongeliv livvagt ikke i tvivl. Prinsen vil få beskyttelse på engelsk jord.
Onsdag kom det frem, at prins Harry og Meghan Markle flytter tilbage til Storbritannien i forbindelse med deres børns skolestart.
Det er en mulighed, der ifølge BBC ikke tidligere har virket realistisk for prinsen, efter at han mistede retten til politibeskyttelse, da han og Meghan i 2020 trak sig fra det britiske kongehus.
Men hvordan vil sikkerheden omkring Harry, Meghan og deres børn blive håndteret nu?
B.T. har spurgt den danske sikkerhedschef og tidligere kongelige livvagt for kong Frederik, Jesper Palm Lundorf, hvordan han vurderer trusselsbilledet, og hvilken form for beskyttelse familien kan forvente.
»For at forstå, hvad der ligger til grund for beslutningen om at yde beskyttelse, handler det i sidste ende om at beskytte demokratiet – her repræsenteret ved kongehuset,« siger Lundorf til B.T. og fortsætter:
»Man beskytter hele monarkiet, men beskyttelsen prioriteres oppefra og ned, og her er Harry røget længere ned i hierarkiet.«
Ifølge Lundorf er det dog ikke Harrys brud med kongehuset, der nødvendigvis udgør den største sikkerhedsmæssige risiko.
Prinsens fortid som soldat kan derimod gøre ham til et mål.
»Engelske medier har tidligere skrevet, at Harry tog liv under sin tid som udsendt. Det har fået modparter i den muslimske verden til at omtale ham som et ’trofæ’, man gerne vil have fat i,« forklarer Lundorf.
I prinsens memoir fortæller Harry da også selv, at han dræbte 25 Taleban-krigere under sin udsendelse til Afghanistan.
Det er endnu uvist, hvordan Harry og familien konkret vil blive beskyttet, men Lundorf har et bud.
»Han vil få noget beskyttelse, for rammer man ham, rammer man hele kongehuset. Selvom de har meldt sig ud af kongehuset, vil det ikke se godt ud, hvis de kom noget til på engelsk grund. Det ønsker man af sikkerhedsmæssige grunde heller ikke,« siger Lundorf.
Mere konkret vurderer han, at familien kan få livvagter, og at omfanget af beskyttelsen vil blive tilpasset det aktuelle trusselsniveau.
»Livvagterne kan være synlige i form af korteger og motorcykler, eller de kan være mere diskret til stede – som personer, der er sammen med ham hele tiden, men som lige så godt kunne ligne en ven,« uddyber Lundorf.
Også såkaldte 'mitigerende foranstaltninger' kan komme i spil. Det kan for eksempel være, at familien ændrer rute eller ankommer på et andet tidspunkt end planlagt.
Med 'mitigerende foranstaltninger' menes mindre synlige tiltag, som offentligheden ikke nødvendigvis opdager, men som kan gøre det vanskeligere at planlægge et angreb, forklarer Lundorf.
»Vi ved for eksempel ikke, hvor familien skal bo,« siger han.
Lundorf mener, at det er de britiske myndigheders ansvar at varetage familiens sikkerhed, mens de befinder sig i landet – også selvom Harry sidste år tabte en retssag om netop sin ret til skatteyderfinansieret, bevæbnet politibeskyttelse.
Sagen var anlagt mod den britiske regering, efter at prinsen mistede sin faste beskyttelse i form af livvagter, da han flyttede til USA.
Efter afgørelsen sagde Harry til BBC:
»Jeg kan på nuværende tidspunkt ikke forestille mig en verden, hvor jeg ville tage min kone og mine børn med tilbage til Storbritannien.«
Noget tyder dog på, at situationen har ændret sig, nu hvor prins Harry og Meghan Markle angiveligt flytter familien tilbage.
Storbritanniens premierminister, Andy Burnham, blev torsdag morgen spurgt, om regeringen vil stå for sikkerheden og betale for den. Dertil svarede han ifølge Sky News, at det er en »privat sag«.
Spørgsmålet er derfor, hvilken beskyttelse der denne gang venter dem på britisk jord.