Kim Kardashian er igen den ene part af et vaskeægte kendis-powercouple.

Og det er faktisk første gang i mange år, at den 45-årige realitystjerne igen har en partner ved sin side, fortæller hun til The Sunday Times.

Kim Kardashian var i en årrække gift med rapperen Kanye West, som hun har fire børn sammen med, før parret blev officielt skilt i marts 2022.

Efter bruddet havde hun dog stærkt brug for tid helt alene uden en kæreste:

»Jeg var virkelig single i fem år. Jeg følte, jeg havde brug for tid. Jeg skulle hele helt og arbejde med mig selv. Jeg var ikke klar til at åbne op,« fortæller hun til mediet.

Nu har stjernen dog endelig fundet kærligheden på ny. 

Tilbage i februar 2026 begyndte rygterne at svirre om, at hun havde indledt en romance med Formel 1-stjernen Lewis Hamilton.

Et par måneder senere blev det officielt, at de to danner par. Siden er de blandt andet blevet spottet på en romantisk ferie i Tokyo sammen med Kim Kardashians fire børn.

Ud over at have fundet kærligheden igen, er Kim Kardashian lige om lidt aktuel på skærmen på ny.

Den ottende sæson af realityserien 'The Kardashians' har premiere den 8. oktober, hvor der i traileren allerede lægges op til et vaskeægte og intenst drama. Læs mere om det HER.