Khloé Kardashian slagter eks'en: 'Han er død for mig'
Khloé Kardashian er rødglødende på sin tidligere ægtemand.

Khloé Kardashian er rødglødende på sin tidligere ægtemand.

Det er er ti år siden, kendis-ægteparret Khloé Kardashian og Lamar Odom gik hver til sit.
Men forholdet slår stadig gnister – og ikke på den gode måde.
Det siger hun i en ny episode af tv-programmet 'The Kardashians', skriver TMZ.
For Kardashian-søsteren Khloé Kardashian er rødglødende på sin tidligere ægtemand. Sammen med Netflix har den tidligere NBA-stjerne lavet dokumentaren 'Untold'. Den er ikke faldet i god jord hos eks'en.
»Jeg har set dokumentaren, og jeg er ikke oppe at køre over den. Der mange ting, som jeg fandt usmagelige,« siger Khloé Kardashian.
I programmet siger hun også, at hun er vred over, at Lamar Odom hævder, at have giftet sig med hende i 2009 for at blive mere populær.

»Broen er brændt, og der er ikke mere reb at smide ud. Han er død for mig. Det er okay,« siger hun om forholdet til basketstjernen.
Til TMZ fortæller Lamar Odom, at han ikke forstår Khloé Kardashians vrede. Han mener kun at have vist respekt og kærlighed over for hendes familie.
Lamar Odom og Khloé Kardashian gik fra hinanden i 2016. Det er dog ikke det eneste dramatisk parforhold stjernen har haft.
I 2021 anklagede han daværende kæreste for at udnytte ham.
Læs mere om det HER.