Kendt popstjerne tvunget til at skifte navn efter væddemål: Hans kone nægter
James Blunt lod sig friste af et væddemål, da hans nye album skulle til tops på hitlisterne.

James Blunt lod sig friste af et væddemål, da hans nye album skulle til tops på hitlisterne.

James Blunt bliver nu nødt til at skifte navn til Ryan Air.
Baggrunden er, at den 52-årige britiske popstjerne for en uge siden udgav et nyt album med titlen 'Airplane Mode'.
James Blunt er kendt for at være lidt af en selvironisk joker, så da han i forbindelse med udgivelsen af albummet blev udfordret af en bruger på det sociale medie X, var han med på den.
Det hele begyndte ifølge mediet Metro med X-brugeren, 'JoeBangles11', der længe har ville vide navnet på James Blunts yndlingsost.
Den 12. november skrev han på X:
'Sidste tilbud. Hvis du fortæller mig, hvad der er din yndlingsost, vil jeg donere 1000 pund til velgørenhed efter dit valg.'
Han tilføjede:
'Bonus tilbud: Hvis dit album går nummer et, vil jeg officielt ændre mit navn til James Blunt'.
James Blunt svarede, at den var han med på og tilføjede med et link til sit nye album:
'Folkens. Lad os få det til at ske.'

'JoeBangles11 tilføjede:
'Så i morgen vil James Blunt have sit tredje 'nummer ét'-album i Storbritannien og han vil ændre sit navn til Ryan Air'.
James Blunt lavede en video til sine sociale medier, hvor han lovede at gå med på væddemålet om navneskiftet.
Og fredag er det så blevet officielt.
James Blunts nye album har indtaget førstepladsen på den britiske albumhitliste – hvilket han ikke har prøvet i 19 år, og derfor har han også lavet en ny opdatering på X med hilsen til JoeBangles:
'Hej, Joe, jeg har dårligt nyt. Jeg vælger The Blue Marine Foundation som velgørenhed. Min yndlingsost er Delice de Bourgogne'. Jeg er nummer et på albumhitlisten. Og du hedder ikke længere Joe'.
Han tilføjer:
'Kærlig hilsen, Ryan Air'.
James Blunts, hustru, Sofia Blunt er ikke fan af navneskiftet.
I et Instagram-opslag lykønsker hun sin mand med førstepladsen, men tilføjer:
'Jeg skifter ikke mit navn'.
James Blunt slog igennem i 2005 med albummet 'Back To Bedlam' og sange som 'You're Beautiful' og 'Goodbye My Lover'.
Senest har han været aktuel som deltager i den engelske udgave af realityprogrammet 'Forræder'.
Det fremgår ikke, hvor seriøst James Blunt tager navneskiftet.