Tirsdag i sidste uge kunne Perez Hiltons følgere se med, da den 48-årige sladderblogger skadede sig selv under en livestream på TikTok. 

Flere følgere kontaktede politiet, som dukkede op til, at Perez Hilton var dækket af blod med snitsår på arme og overkrop

Siden har han ifølge familien været indlagt på hospitalet under Florida's Baker Act. En lov, der sikrer, at mennesker i akutte psykiske kriser får hjælp, samtidig med at individets rettigheder beskyttes.

På Perez Hiltons egen hjemmeside har familien nu givet en opdatering om influenceres tilstand. 

Hans skader skulle ifølge udsagnet være »alvorlige men stabile.«

»Han mistede betydelige mængder blod og pådrog sig yderligere skader, der vil kræve operation i de kommende dage. Hans behandling og heling vil blive en lang proces,« skriver familien i erklæringen. 

Familien efterspørger fred og privatliv i denne svære tid. 

De frabeder sig desuden, at Perez Hiltons børn bliver fotograferet og delt, da bloggeren altid har haft en »ingen børn politik.«