I den seneste tid, har rygterne svirret om supermodel og reality-stjerne Kendall Jenner og skuespiller Jacob Elordi, efter de ved flere lejligheder er blevet fotograferet sammen.

Alligevel er det en helt anden person, som Kendal Jenner nu kommenterer på forholdet til i et nyt afsnit af The Kardashians.

Netop de mangeårige rygter om en påstået romance, mellem hende og modelkollegaen Cara Delevingne.

Det skriver Dagbladet. 

De to supermodeller har været tætte veninder siden 2015, og det er da heller ikke første gang, at Kendall Jenner må afvise rygterne som det pure opspind. 

Supermodellen er i afsnittet backstage til Paris Fashion Week-show, hvor veninden Cara Delevingne også er til stede.

Kendall Jenner og Jacob Elordi har stadig til gode at be- eller afkræfte, at de danner par, efter de er blevet spottet og fotograferet sammen flere gange.  Foto: Tolga Akmen/EPA/Ritzau Scanpix

Det er her samtalen om rygterne udspiller sig. 

Ifølge People siger Kendall Jenner til Cara Delevingne:

»Folk tror stadig den dag i dag, at jeg er lesbisk på grund af den kærlighed, vi har for hinanden. Det er jeg ikke, og det burde du af alle vide,« hvilket Cara Delevingne kan bekræfte, at Kendall Jenner ikke er.

Samtidig sætter Kendall Jenner ord på, at hun ville have syntes det var »sjovt, fedt og nemmere at være lesbisk,« da hun synes »mænd er elendige.«

Hvad Jacob Elordi synes om den sidste kommentar er uvist. 

Supermodellen fortsætter sine specificeringer og siger ifølge mediet:

»Jeg har intet imod at have sex med Cara. Jeg har bare aldrig haft lyst til at have sex med en kvinde.«