Kelly Osbourne bryder tavsheden efter afbrudt forlovelse
Flere måneder efter bruddet bryder rockstjerne-datteren tavsheden.

Flere måneder efter bruddet bryder rockstjerne-datteren tavsheden.

For første gang siden bruddet har Kelly Osbourne sat ord på den forliste forlovelse mellem hende og det tidligere Slipknot-medlem Sid Wilson.
Bruddet fandt sted blot syv måneder efter frieriet, og det var angiveligt Kelly Osbourne, der gik fra sin forlovede.
Siden da har man ikke hørt meget til bruddet, men tirsdag delte rockstjerne-datteren så flere billeder på Instagram, hvor hun kritiserede sin ekspartner.
Det skriver norske SE og HØR, som har set de pågældende stories på Instagram.
»Jeg kan ikke længere beskytte dig mod dig selv«, skrev hun ifølge mediet og fortsatte:
»Vågn for helvede op og tag lidt ansvar. Jeg finder mig ikke længere i dit lort. Jeg er færdig. Jeg vil være lykkelig, og jeg har en smuk søn at opdrage. Lad mig være i fred. Lad mig komme mig.«

Sid Wilson og Kelly Osbourne mødte hinanden for 27 år siden og har sammen en søn på tre.
Det tidligere Slipknot-medlem friede til hende sidste sommer under hendes afdøde fars sidste koncert med Black Sabbath.
Forlovelsen varede som bekendt dog kun syv måneder og blev afbrudt i en tid, hvor Kelly Osbourne sørgede over sin far, rocklegende Ozzy Osbournes, død.
»Kelly har kæmpet efter tabet af sin far. Sorgprocessen har været utroligt vanskelig, og hun har gjort alt, hvad hun overhovedet kan, for at klare det,« lød det dengang fra kilder tæt på tv-kendissen til Daily Mail.