Kaley Cuoco afslører glædelig nyhed: 'Der er ingen ord, der kan beskrive denne følelse'
Kaley Cuoco og Tom Pelphrey stod frem som kærester i 2022.

Kaley Cuoco og Tom Pelphrey stod frem som kærester i 2022.

»Der er ingen ord, der kan beskrive denne følelse endnu en gang.«
Ordene kommer fra den amerikanske skuespiller Kaley Cuoco, som især er kendt fra tv-serien 'Big Bang Theory' – og de skyldes en helt særlig begivenhed.
Nemlig, at hun og hendes forlovede, 'Ozark'-skuespilleren Tom Pelphrey, er blevet forældre for anden gang.
Det afslører hun selv i et opslag på Instagram, hvor hun har delt en række billeder af den lille, nye pige og resten af familien sammen.
»Sikke en velsignelse. Vi er så taknemmelige for den vanvittige og vilde rejse med op- og nedture, der har ført os til vores lille Philo!« skriver den 40-årige 'The Flight Attendant'-skuespiller med henvisning til datterens navn.
Det bliver nemlig Philomena Carmine Bobby Pelphrey.
I forvejen har parret datteren Matilda, der kom til verden for tre år siden.
»Familien er nu officielt komplet,« skriver Kaley Cuoco i opslaget, hvor hun også skriver, at livet »eksploderede« i det øjeblik, hun mødte sin kæreste, Tom Pelphrey.
»Gaverne bliver ved med at strømme ind. Jeg elsker dig for evigt,« skriver hun henvendt til ham.
Kaley Cuoco og Tom Pelphrey stod frem som kærester i 2022.

Efter knap et halvt års forhold kunne de afsløre, at deres første barn var på vej.