Verdensstjernen Jon Bon Jovi, som er forsanger i rockbandet Bon Jovi, er tilbage på scenen efter en stemmebåndsoperation, der har holdt sangeren væk i fire år.

Han er dog fortsat ikke fit for fight, for torsdag aften måtte han pludselig afbryde sin koncert i Madison Square Garden i New York City.

Det skriver People

»Jeg bliver nødt til at tage det roligt i aften. Jeg har det godt, vi ses igen snart, farvel,« lød det fra sangeren, inden han forlod scenen. 

Han nåede derudover også at understrege, at han vil finde en måde at ændre datoen, så de fremmødte publikum ikke var kommet forgæves. 

En repræsentant for Bon Jovi har udtalt til People, at den 64-årige sanger har kæmpet med bihulebetændelse, som var årsagen til den bratte afslutning. 

Jon Bon Jovi blev opereret i 2022 for at genopbygge et svækket stemmebånd. 

I oktober sidste år annoncerede han sin første turné efter operationen, som koncerten torsdag aften var en del af. Han har i alt annonceret syv koncerter i både USA og Europa i løbet af i år.