Onsdag kunne de kalde sig mand og kone.

For ifølge TMZ, så giftede Jim Carrey sig her med sin kæreste, Min Ah.

Det er den amerikanske skuespillers tredje ægteskab.

Brylluppet var angiveligt en lille og privat affære i Los Angeles. En talsperson for den 64-årige har bekræftet nyheden over for People.

Parret selv har ikke kommenteret nyheden.

De har været sammen i flere år. Allerede i februar 2022 blev de fotograferet sammen, mens de forlod et velgørenhedsshow i Los Angeles, ifølge People.

Det var først i februar i år, at de officielt viste sig som kærester, da Carrey modtog en ærespris ved César-uddelingen i Paris.

I sin takketale, som han holdt på fransk, hyldede han sin kæreste foran et fyldt publikum.

»Tak til min sublime ledsager, Min Ah. Jeg elsker dig, Min Ah,« sagde han ifølge People.