Jason Priestley tiggede om at stoppe ikonisk serie
»Hvis jeg havde vidst, at showet kun ville køre i yderligere halvandet år efter, at jeg forlod dem, ville jeg være blevet.«

»Hvis jeg havde vidst, at showet kun ville køre i yderligere halvandet år efter, at jeg forlod dem, ville jeg være blevet.«

Skuespilleren Jason Priestley ønskede, at serien 'Beverly Hills, 90210' skulle slutte længe før det populære teenagedrama afsluttede sine 10 sæsoner i 2000.
Det afslører skuespilleren, der spillede Brandon Walsh, i et interview i podcasten '9021OMG' ifølge Page Six.

Han tryglede den nu afdøde producer Aaron Spelling om at sætte en stopper for serien, fordi han var frustreret over udviklingen i serien, hvor der indgik flere og flere vanvittige plots, lyder det.
»Der skete en masse skøre ting i den ottende sæson,« husker 57-årige Priestley.
Skuespilleren uddyber, at serien tog en dramatisk drejning med plots, der blandt andet involverede koma og overraskende optrædener.
Priestley var træt af den retning, serien var på vej i, og forsøgte at overtale Aaron Spelling om at afslutte serien, mens den stadig var en succes.
Aaron Spelling var dog ikke interesseret i at afslutte showet.
Ifølge skuespilleren insisterede tv-produceren på, at han »aldrig ville afslutte showet«, hvilket efterlod Priestley med en vanskelig beslutning.
»Jeg tænkte bare, jamen, så er jeg nødt til at gå. Jeg vil lave andre ting med min karriere og i mit liv,« forklarede han.
Priestley forlod i serien i den niende sæson i 1998, hvor hans karakter forlod Beverly Hills for at forfølge en journalistkarriere i Washington, D.C.
Skuespilleren indrømmede dog, at han ville have truffet en anden beslutning, hvis han havde vidst, at serien i 1998 nærmede sig sin afslutning.
»Hvis jeg havde vidst, at showet kun ville køre i yderligere halvandet år efter, at jeg forlod dem, ville jeg være blevet,« indrømmer han i podcasten.